3 taber terræn i Norden
3 begyndte deres kommercielle 3G-aktiviteter i Danmark i oktober 2003. I slutningen af 2003 havde 3 3.425 kunder, i slutningen af juni 2004 50.359 kunder og ved udgangen af 2004 rundede 3 124.647 kunder. Nu er kundeantallet faldet til 116.803 kunder.
– Det er ikke tilfredsstillende. Men vi er et nyt selskab og vi er pionerer på en ny teknologi. Det betyder, at vi har haft de tekniske udfordringer, som enhver ny teknologi giver, og som man først kan se, når teknologien kommer i brug. I dag har vi løst de tekniske problemer, vi har et stabilt netværk og nogle rigtig gode 3G-telefoner, siger Morten Christiansen, administrerende direktør for 3.
Morten Christiansen er dog godt tilfreds med de kunder de har nu, da det er nogle meget attraktive kunder, der aktivt benytter 3s tjenester, og skaber et højt dataforbrug.
– Det, der er vigtigt nu, er at vise potentielle kunder, hvad 3 er og hvor vi adskiller os fra vores konkurrenter. Vi har et fantastik udbud af indholdstjenester, f.eks. på musik, hvor vi seriøst kan konkurrere med MP3-afspillerne. 3Mobilerne er på en og samme tid en telefon, et kamera og en PDA. Det kan ingen af vores konkurrenter matche, siger Morten Christiansen.
3Gruppen har 8.994.000 kunder på 3G-telefoni på verdensplan, og 3Gruppen har 417.000 3G kunder i Skandinavien.
Fortællingen går videre
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. Redaktionen fortsatte fortællingen. 30/11/1999 fulgte vi op med historien Nokia kommer med IP til mobilen – Klik her for at åbne artiklen.. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om teknologi..