3: Unlock din iPhone gratis
Siden den første iPhone kom ud, har utallige ejere af Jesus-telefonen, som den kaldes, unlocket deres mobil med mere eller mindre skumle metoder.
Hvis man skal have sin telefon låst op før bindingsperioden udløber, bliver man som regel mødt med et gebyr på 500 kroner. Men nu bryder 3 trenden ved at tilbyde gratis unlock til de 3-kunder, der har iPhone.
Hvis du er kunde hos 3, kan du unlocke din iPhone ved at gøre sådan her:
1: Find telefonens IMEI-nummer. Hvis du skriver #06# og derefter ringer op, får du nummeret frem.
2: Få låsekoden for din telefon. Det gøres ved at skrive IMEI-nummeret på siden her.
3: Efter at du har fundet frem til låsekoden, skal du sætte et simkort fra et andet mobilselskab end 3 i din iPhone.
4: Når dette er gjort, skal du bare forbinde din iPhone med din computer, synkronisere med iTunes og så skulle din telefon være låst op.
Det er i øvrigt også værd at bemærke, at enhver mobil købt hos 3 kan låses op ganske gratis.
Sagen er ikke slut
Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Redaktionen har holdt fast i temaet. Allerede d. 14/10/2010 kørte vi en opfølgning med en ny vinkel på temaet iPhone 4 rammes af ekstremt mange glasfejl – Du kan læse den her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..