3 vil være app-leverandør til firmaer
Priskrigen buldrer og brager i Danmark og skal man som netværksoperatør fortsat kunne tjene penge, så skal man tilbyde andet end billig tale og data og fri sms og mms. Det lader i hvert fald til at være tanken med 3’s nyeste tiltag, 3Business App.
3Business App har været tilgængelig i nogle uger nu på App Store og Android Market og alle kan graits hente den ned til iPhone, iPad eller Android-mobiler. Som udgangspunkt er der tale om en ganske almindelig nyheds-app, hvor man blandt andet kan læse nyheder fra TV2 News og Børsen.
Ambitionen med 3Business App er dog større fra 3’s side end blot at levere en nyheds-app – den gemmer nemlig på langt flere muligheder, som firmaer kan købe sig adgang til.
Firmaer vil kunne købe en white label-løsning, hvor man på mobilen får adgang til blandt andet firmaet interne dokumenter og præsentationer salgsindex, produkter og CRM. Den vil også kunne bruge til at kommunikere internt blandt medarbejderne.
Køber man som firma den fulde løsning tilpasses opsætningen automatisk til det design og layout, man har valgt, når den enkelte medarbejder logger ind via mobilen.
Målet med app’en er, at firmaer skal blive være mobile, effektive og opdaterede om såvel kunder, produkter, salget og markedet, forklarer Jack Petersen, 3’s Innovations Manager. Han forklarer, at 3Business App er målrettet større virksomheder med over 20 ansatte, men han forklarer, at også mindre virksomheder har vist interesse for app’en.
"Vi gør det her for at skabe merværdi for vores kunder. Vi er eksperter i mobilitet, og det skal vi vises med sådan noget som det her", forklarer Jack Petersen.
Han forklarer, at det også gerne skulle munde ud i, at 3 kan kapre attraktive erhvervskunder fra konkurrenterne ved at tilbyde denne app-løsning.
Læs mere om 3Business App her.