3 viser vej til fremtidens stjerner
Ved de fleste prisuddelinger ser man bagud og hædre de kunstnere og lignende for ting de allerede har været ude med. Men selskabet 3 vil gøre det noget anderledes. For første gang afholdt 3 deres nye award-show 3Forward i fredags, der skulle give priser til de kommende store stjerner inden for underholdningsbranchen.
Der var 18 nominerede i seks kategorier, der lød på Musik, Spil, Comedy, Film, TV og Nyheder, hvor den første vinder var den elektroniske musikduo, ElectroJuice, der består af 14-årige Mads Lund Kolding og 15-årige Jakob Torp Littauer.
Yderligere vandt stand-up komikeren Christian Fuhlendorff, filminstruktør Martin De Thura, computerspillet Limbo oh TV2s udenrigskorrespodent Simi Jan vandt i både TV og Nyheder.
– Opbakningen til 3Forward har været fantastisk. Og med de erfarne kultur- og mediefolk i juryerne er jeg overbevist om, at vi kommer til at se meget mere til vinderne i fremtiden. Vi har også glædet os til at give den særlige Pionerpris til Refugees United, der med deres søgemaskine gør det muligt for flygtninge over hele verden at søge anonymt efter deres familie. Projektet er nyskabende og sympatisk og fortjener opmærksomhed, siger CEO i 3 Danmark, Morten Christiansen.