3 X Samsung

Amobil er et norsk tidsskrift, der i dag viser tre nye mobiltelefoner fra Samsung. En model med EDGE og FM-radio, en ny version af E720 med FM-radio og en model til pigerne

3 X Samsung

Samsung sprøjter ligefrem nye produkter ud fra virksomheden i Korea. Nu er der yderligere tre i rækken. Tre ældre modeller, der relanceres med et nyt indhold.

E530 er den kvindelige variant af D500 med sine rundede former. Opløsningen på kameraet ligger lige under en megapixel og den interne hukommelse ligger på 80 MB. Samsung har tidligere præsenteret en model, især henvendt til kvinder, der kan beregne hvornår på måneden, man har mulighed for at blive gravid, en kaloriemåler med mere. Om det er mobilegenskaber mange kvinder reelt vil efterspørge, ligger uvist hen. Om modellen kommer på det danske marked er også endnu uvist.

Samsung E730 er en efterfølger til E720. Her er FM-radio, Bluetooth og Java. Desuden er der digitalkamera på 1 megapixel.

Samsung E340 er firmaets første produkt med EDGE. Det bliver et lavprisprodukt og foruden EDGE-opkobling, har den også Bluetooth.