350 personer skal vende trenden

HTC var først ude, men nu vil Motorola også til at satse stort på Googles mobilsystem Android. Hvor der før har siddet 50 mand, vil der nu være 350 udviklere, der arbejder med styresystemet.

350 personer skal vende trenden

Motorola er et af de selskaber, der emdvirker i Open Handset Alliance sammen med blandt andre HTC, T-Mobile og Samsung. Nu viser man fra Motorolas side, at Android er noget man tror og satser på.

Tidligere har man haft godt halvtreds udviklere, der har arbejdet med Android, men nu siger oplysningerne, at man har lavet en kraftig forøgelse i staben.

Ifølge oplysningerne som Techcrunch har fået fat i, skulle medarbejderstaben udvides til hele 350 personer. Det handler altså om en kæmpesatsning fra Motorolas side.

Udover Motorola, der tidligt har været med i alliancen, siger kilder også, at Nokia har haft udviklere på plads til Googles udvikler-konferencer. Ligeledes kunne Sony Ericssons bestyrelsesformand Hideki Komiyama, også fornylig fortælle til et presseevent, at Sony Ericsson ikke vil udelukke fremtidie lanceringer af en telefon med Android.