3G-iPhone på årsdagen?

I går lød meldingerne på, at iPhone med 3G bliver forsinket i forhold til tidsplanen, men nu vurderes det, at den kommer helt som planlagt indenfor maksimalt fire måneder. Måske den endda kommer på årsdagen for den originale iPhone.

3G-iPhone på årsdagen?

Mens nogle analytikere mener, at Apples 3G-iPhone bliver forsinket, er der andre som mener, den dukker op planmæssigt indenfor maksimalt fire måneder.

Den sidste gruppe tilhører Citigroup, der begrunder sine forudsigelser i samtaler med en række industri-eksperter i branchen. De bekræfter eksistensen af en 3G-iPhone. Citigroup lægger sig dermed i forlængelse af de oprindelige iPhone-rygter, der pegede på en 3G iPhone i midten af 2008. Det passer i øvrigt meget godt med lanceringsdatoen for den originale iPhone, der kunne købes d. 29. juni i USA.

Den dato er sikkert blevet helliggjort af mange Apple-fans, og vil helt sikkert blive genstand for en større fejring og hyldest af det, som Apple-evangelister kalder Jesus-Phone. Mon ikke Steve Jobs&Co. i vanlig stil vil prøve at lukrere på det og skabe ny medie-hype med lancering af en 3G-version af iPhone netop omkring d. 29. juni?

Forleden påstod Mike Abramsky fra det amerikansk baserede RBC Capital Markets ellers, at iPhone med 3G bliver forsinket i forhold til Apples interne planer. Det sker, fordi der skal testes og finjusteres på mobilselskabernes netværk inden officiel lancering.

Sidste nyt om iPhone

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 30/11/1999 fulgte redaktionen op med artiklen om Rygte: iPhone på vej til Danmark – Artiklen finder du her. Læs også seneste nyt om emnet ved at trykke her..