3Mobil-TV
For det første har vi smerteligt måtte erkende, at vores kontor-lokale ikke er velegnet til 3G-streaming. Med tykke vægge har vi et stort problem med at få noget ud af tv-funktionerne. Men det er heldigvis ikke det vigtigste, da man bare kunne bevæge sig et andet sted hen. Men det viser samtidig den begrænsning, som tjenesten og derved 3 har.
Vi havde fået en Nokia N95 til rådighed, så vi kunne teste 3Mobil-tv med den bedste telefon af de understøttede. N95 skulle også have den bedste skærm til foretagende, så der var lagt i kakkelovnen til tv-hygge. Forventninger var der ikke de store af, da tidligere forsøg har været som en blandet omgang bolcher.
Kvaliteten af billedet burde man egentlig klage over, men til hvad nytte – det er jo tv på en mobil. Hvad havde vi regnet med? Men når teknologien er kommet så langt, at der er flere udbydere om tv-markedet, så kan vi godt nu begynde at sætte nogle kvalitetskrav. Nu vil vi gerne snart se noget DVB-H, hvor billedet eftersigende skulle være knivskarpt.
På trods den store mobil-tv-satsning som MTV har gjort sig, så var det faktisk den kanal, der virkede værst. Det har selvfølgelig også meget at gøre med indhold. MTV er som bekendt musikvideoer, og de video har ofte hurtige klip – og det fungerer på ingen måde på en mobil. Alt for ofte bliver billedet sløret og pixeleret. Som modsætning er kanaler med mere stillestående indhold klart at foretrække.
Som noget andet er kanal-udvalget. Det havde været dejligt, hvis man kunne være mere en førstevælger og ikke være så bundet af en pakke. Der er alt for mange kanaler i den pakke, vi benyttede os af, som ikke fangede vores interesse. Det er selvfølgelig smag og behag, men hvad skal den almene dansker bruge 3 forskellige tyske kanaler til?? Det kunne være godt at vælge til og fra i, så det var mere on-demand. Der skal bare være flere kanaler, der direkte henvender sig til mobilen.
Generelt er 3Mobil-tv en god tjeneste, som uden tvivl kan komme de fleste til glæde, når man lige skal have slået 5-10 minutter ihjel. Men det er ikke ensbetydende med, at det er en tjeneste, man ville gide sidde med i længden. Der skal vi have et skarpere og mere fast billede end i dag.