4 mobil-mastodonter stifter BRAXDA Telecom
De fire stiftende selskaber indkøber tilsammen over 50 millioner telefoner om året og servicerer 52 lande igennem 70.000 salgssteder over hele verden. De fire selskaber havde i 2005 en samlet omsætning på ca. 62 milliarder kr.
BRAXDA Telecom etableres organisatorisk i Dubai og vil være ligeligt ejet af de fire stiftende selskaber.
Direktøren for Brightstar Corporation, R. Marcelo Claure, mener, at BRAXDA Telecom vil blive en særdeles stærk alliance, der vil være fokuseret på hastigt at forøge brugen af mobiltelefoner verden over, men de vil også søge andre selskaber indenfor mobilområdet, der ønsker at være med, siger Faisal al Bannai, direktør for Axiom Telecom:
– Selskaberne bag BRAXDA Telecom ser et stort potentiale i den nye alliance. Fremover vil vi aktivt søge vækstselskaber inden for mobiltelefoniområdet, der vil kunne gå sammen med os i BRAXDA Telecom. Det vil både for kunderne og producenterne være en fordel at udvide alliancen.
BRAXDA Telecoms organisation er opbygget sådan, at producenter, detailhandlere og udbydere hurtigere kan få deres produkter på markedet. Desuden vil medlemmerne høste af hinandens erfaringer, så de kan øge effektiviteten af deres drift og servicere kunderne bedst muligt.