5 hårdføre mobiler i stor test
_Side3 Motorola Defy+_
Motorola Defy+ (hårdføre mobiler i test)
Motorola Defy+ er en opdateret version af den ét år gamle Defy. Telefonen har fået en nyere version af Android (2.3), bedre batteri og hurtigere processor. Ydelser, som for et år siden havde sat telefonen i toppen af ranglisten, men som i dag snarere gør den til en mellemklassemobil blandt smartphones.
På den anden side er det den eneste mellemklassemobiltelefon, der hævder at være holdbar.
Jeg synes, at den føles som en gammel mobiltelefon, der har fået en ansigtsløftning. For eksempel er skærmen ikke særlig god sammenlignet med dagens standard. Den står skarpt nok, men betragtningsvinklen er ikke særlig god.
Desuden laver den mange flere fejl, når jeg skriver på skærmens tastatur end på andre Android-mobiler med samme eller mindre skærm, hvilket giver mig den mistanke, at touch-præcisionen ikke er den bedste.
På trods af den hurtigere processor synes jeg også, at telefonen til tider hakker og føles langsom, og når den hakker, registrerer den ikke altid tastetryk, så det hænder, at der mangler bogstaver, når man skriver tekst.
Defy+ har IP-klasse 67, hvilket betyder, at den er helt sikker mod støv, og at den er vandtæt i op til 30 minutter i en meter vand. Skærmen har såkaldt Gorilla-glas, hvilket skal gøre den ekstra modstandsdygtig mod ridser og stød, men vi formår alligevel at ridse den ved et uheld.
Motorola siger intet om, at telefonen kan modstå stød, og skruerne på siden af telefonen er der nok kun mest for syns skyld.
Android-systemet er selvfølgelig kraftfuldt, og der er masser af apps, man kan installere, men Motorola har ikke gjort en særlig stor indsats for at give telefonen et par programmer, der svarer til en holdbar telefon. Trænings-appen Cardiotrainer er forudinstalleret men kan ellers også hentes gratis på Android Market.
System: Android 2.3
Processor: 1 Ghz
Vægt: 118 gram
Mål: 107 x 59 x 13,4
Batteri: 1.700 mAh
Hukommelse: 512 MB RAM
Modstandsklasse: IP67
Skærmtype: Gorillaglas
Skærm: 3,7 tommer, TFT, 854 x 480 pixel
Kamera: 5 megapixel, aotufokus, flash
Pris: Cirka 2.100 kroner
Det sidste nye
Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/2/2012 blev bolden spillet videre med en artikel om Skifter du ofte smartphone? Så find de ti billigste selskaber her – Klik her for artiklen.. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..