5 hårdføre mobiler i stor test
_Side 5 Sony Ericsson Xperia Active_
Sony Ericsson Xperia Active (hårdføre mobiler i test)
Sony Ericsson Xperia Active er dybest set den samme telefon som Xperia Mini. Sony Ericsson er gået på kompromis med Minis fordel med at være meget lille og fleksibel og har til gengæld givet telefonen den fordel at være vandtæt.
Ligesom de andre Android-telefoner i testen har Xperia Active IP-klasse 67 og er vandtæt ned til en meters dybde.
Xperia Active er stadig en lille og fleksibel telefon, om end lidt tykkere end andre telefoner. Skallen er lavet af gribevenlig plast med en ramme af aluminium og føles faktisk lidt mere overdådig end andre telefoner i testen.
Derimod er den ikke særlig stødsikker, og Sony Ericsson påpeger specifikt, at den ikke er stødsikker, og beder os om, at den ikke udsættes for sådanne forsøg i vores test. Skærmen er heller ikke lavet i et særlig stødtåleligt materiale, ud over det sædvanlige mineralglas.
Skærmen har, sin størrelse taget i betragtning, en relativt høj opløsning. Den hører ikke til de skarpere, men den holder et godkendt niveau. I sin standardversion har skærmen et numerisk tastatur med tre bogstaver i stående tilstand og qwerty-tastatur i liggende.
Man kan også indstille den til qwerty i stående, og jeg synes, det er en god målestok for kvalitet, at den har stor præcision, når man trykker, og at det er muligt at skrive selv med qwerty-tastatur i stående tilstand på sådan en lille skærm.
Skærmopløsningen er den samme som på Galaxy Xcover, men selvom sidstnævnte har en betydeligt større skærm, så synes jeg, at Xperia Actives er mere behagelig at læse på.
Sony Ericsson har lavet nogle pæne justeringer til skærmens lille format, først og fremmest alle de smarte genveje til funktioner i skærmens fire hjørner.
Ud over standardudbuddet på en Android-telefon har telefonen også en skridttæller-app og en app til at holde styr på din træning.
Telefonen føles hurtig, en single-core 1-GHz-processor rækker fint nok til en skærmopløsning på 320 x 480 pixel. Nævnes skal også, at kameraet er det bedste blandt de testede telefoner. Xperia Active føles frisk og ny, hvilket er mere, end man kan sige om Motorola Defy + eller Samsung Galaxy Xcover.
System: Android 2.3
Processor: 1 Ghz
Vægt: 110,8 gram
Mål: 92 x 55 x 16,5
Batteri: 1.200 mAh
Hukommelse: 512 MB Ram
Modstandsklasse: IP67
Skærmtype: Mineralglas
Skærm: 3 tommer, TFT, 480 x 320 pixel
Kamera: 5 megapixel, autofokus, fotolys
Pris: Cirka 1.800 kroner
Det sidste nye
Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/2/2012 blev bolden spillet videre med en artikel om Skifter du ofte smartphone? Så find de ti billigste selskaber her – Klik her for artiklen.. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..