60 procent af verdens befolkning har en mobil
Udviklingen inden for mobiltelefoner går stærkt. Og ikke kun når det kommer til teknologien i dem. Udbredelsen af dem vokser nemlig også med nærmest skræmmende hastighed.
Ifølge en ny rapport fra United Nations skulle ikke mindre end 60 procent af verdens befolkning nemlig nu være indehaver af et mobilabonnement. Ikke alene er det tal tre gange større end antallet af personer verden over, der har en fastnetforbindelse. Det er også mere end fire gange højere end de knap 15 procent, der havde et mobilabonnement tilbage i 2002.
I den nye rapport lister United Nations desuden også verdens lande efter, hvor veludviklet deres informations- og kommunikationsteknologiinfrastruktur er. Danmark er her på en tredjeplads, kun overgået af Sverige og Sydkorea.
Kilde: TG Daily