7 mobiltjenester der sladrer om fremtiden
”Alt, hvad der vil gøre stort indtryk i det næste årti – et marked, der er ti milliarder dollar værd – har allerede eksisteret de seneste ti år”, siger Bill Buton, pioner inden for computergrafik og nu forsker hos Microsoft, til forfatteren og klummeskribenten Clive Thompson i et af sidste års numre af magasinet Wired.
Bill Buxton kalder sin teori for ”the long nose theory of innovation”. Store ideer har en tendens til langsomt at stikke næsen frem, mener han.
Tag for eksempel iPhone. Det meste, iPhone havde ved lanceringen, havde Nokia eller en anden allerede gjort ti år før. Men ”pludselig” slår touch-skærme, apps og så videre igennem over en bred front. Teknikken var klar, forbrugerne var klar, og Apple kunne pakke delene ind på den rigtige måde.
Med Bill Buxtons langtrukne synsvinkel burde vi altså i dag kunne se de frø, der vil blomstre om fem eller ti år, omkring os i dag. På de næste sider kan du læse mere om syv typer mobiltjenester i dag, som vi tror sladrer om, hvordan fremtidens mobiltjenester kommer til at se ud.
Giv os gerne dit bud på en app eller tjeneste i dag, som du tror vil definere fremtidens tjenester.