9 grunde til at skifte til Android 5.0 Lollipop

Vi har set nærmere på Android 5.0 Lollipop og guider her til 9 smarte funktioner i den nye udgave af Googles styresystem.

9 grunde til at skifte til Android 5.0 Lollipop

Android 5.0 Lollipop er afgjort en af de største sager, der er hændt Android siden den første udgave. Det siger Google selv og vi oplever det også, da vi får mulighed for at se nærmere på styresystemet fra Google.

Nexus-mobiler får Android 5.0 Lollipop som de første, men ikke nok med det. Med en Nexus-mobil kan man allerede i dag via Googles udviklersite hente en beta-version ned og teste. Man vil dog kunne opleve lidt fejl hist og pist og den er primært ment som en måde for udviklerne til at teste deres apps i det nye system, men er du nysgerrig, kan du altså hente det ned nu, hvis du har en Nexus-mobil.

En af de store nyheder er, at Google med Android 5.0 Lollipop har lavet én og samme platform til alt lige fra mobiler og tablets til ure og bilernes underholdnings- og informationssystemer.

Man vil dermed fremover genkende det hele uanset produkt og man logger bare ind og får relevante informationer og muligheder tilpasset de enkelte produkter og enheder.

Smarte animationer

I Lollipop er animationer betydeligt mere forekommende end tidligere. Meget af det nye design kaldet Material Design bygger på, at objekter i brugerfladen ligger på forskellige niveauer og at det vises genne skygger og animationer.

Brugerkonti

Med Lollipop kan du tilføje flere konti. Alt efter, hvem der logger ind, kan man altså få sin egne kontakter og indstillinger. Der findes også en gæstekonto, hvor du kan bestemme, hvad brugeren må få adgang til. På sådan en konto kan du for eksempel indstille, at brugeren ikke kan ringe.

Beskeder

De beskeder, som apps og systemet selv kan sende i Android Lollipop kan tilpasses på flere måder. Du kan vælge app for apps, hvordan beskeder skal prioriteres. For eksempel kan du indstille, så sms-beskeder altid vises øverst i beskedlisten.

Se de bedste tilbud på populære Android-mobiler.

Tastatur

I Lollipop findes et nyt tastatur fra Google. Udseendet er nedtonet og for hver gang, man trykker på en tast, vises den tast i lidt større format et kort øjeblik.

Batterisparefunktion

I Indstillingsmenuen finder man en speciel batterisparefunktion. Den an aktiveres, når du ønsker det og gør, at telefonens ydeevne sænkes og at baggrundsdata begrænses.

Skifte apps / multitasking

I Lollipop vises app-skifteren som en række af app-billeder, når man klikker på multitasking-ikonet nederst på skærmen. Man kan afslutte apps ved at swipe et af billederne til side til ved at klikke på krydset på hver app. Hvis du af en eller anden grund ønsker kun at have en app kørende og altid have den vist på startskærmen, kan du gøre det i sikkerhedsindstillingerne. Gestarter du mobilen, findes app-historikken stadig i multitasking-menuen.

Hjemskærmen

I startskærmen på den Nexus 5, vi tester på, kan man selvfølgelig tilføje widgets, genvejsikoner og lignende. Et klik på menu-tasten til apps animerer alle siderne frem med de installerede apps.

Låsskærmen

På låsskærmen vises, hvis du lader mobilen, hvor lang tid der er tilbage, inden den er fuldt opladet.
Operatør, Wi-Fi, mobildækning og opladning, samt ikoner for brugerkonti, vises altid. Du kan komme direkte til telefon-app ved at swipe til højre og til kameraet ved at swipe til venstre.

Komme i gang

Når du starter og indstiller din mobil med Android 5.0 Lollipop første gang, kan du vælge, om du vil importere indstillingerne fra en gammel Android. Efter at have valgt land og sprog, bliver du instrueret i, hvordan du skal lægge den nye og gamle Android-mobil med bagsiden mod hinanden, og så overføres konto, indstillinger og apps.