Bedste trådløse mesh router til mange rum (2019)

Der findes mange forskellige mesh routere til at sikre wifi i store huse og mange rum - se guide til nogle af de bedste mesh router og mesh system 2019.

Bedste trådløse mesh router til mange rum (2019)

Er du på udgik efter en trådløs mesh router, der kan sikre hurtigt trådløst internet selv i store huse med mange rum, så har du havnet det rigtige sted. Guide til de bedste mesh router / mesh system 2019.

Forskellen på en traditionel trådløs router og en trådløs mesh router er ret enkel. En traditionel router er oftest en enkelt enhed, der sidder i ét værelse i huset og sender signalet ud til resten af huset, hvor de bedste af mesh routerne består af en række enheder, der kan placeres strategisk rundt omkring i huset og give et stærkt signal over det hele. Så er det ingen problemer med, at man falder af nettet i et bestemt hjørne.

Det adskiller sig også fra, hvordan Wi-Fi extendere fungerer. En sådan tager Wi-Fi-signalet og gentager det og udvider på den måde dets rækkevidde. Problemet med den løsning er, at den kræver et separat SSID til extenderen, hvilket betyder, at du mere eller mindre skaber et netværk nummer to. Det er netop det, der bliver problemet, da din enhed ikke automatisk skifter mellem de to netværk. Det er heller ikke altid en god idé at fylde hjemmet med forskellige Wi-Fi-netværk, da det kan få negativ effekt på ydeevnen.

De gode mesh routere er enkle at installere. Det er bare at forbinde hovedenheden til netværksforbindelsen, trykke på et par knapper, parre de andre enheder med den første, så har du et stort netværk, der tilmed er hurtigt.

De er dog heller ikke helt billige, de bedste af dem, og det kan kræve lidt teknisk know-how at finde frem til den helt rigtige til netop dit hjem. Herunder finder du en guide til nogle af de bedste trådløse mesh routere.

Se også: Find billig bredbånd

 

Bedste trådløse mesh router / mesh system

Google Wifi

  • Hastighed: 802.11ac 5GHz down: 101.41 Mbps, 2.4GHz down: 47.53 Mbps
  • Forbindelse: 2 x Gigabit Ethernet porte per Wifi point (1 WAN og 1 LAN port hver)
  • Inkluderede mesh-enheder: 1-3
  • Funktioner: AC1200 2 x 2 Wave 2 Wi-Fi, TX beamforming, Bluetooth Smart ready

google wifi mesh system

Vi kan uden at overdrive sige, at Google Wifi er den bedste trådløse mesh router, vi har prøvet. Den er så god, at vi faktisk vil påstå, at der ikke findes noget bedre lige nu. Der er masser af saft og kraft, så du får hurtigt Wi-Fi i hele hjemmet trods den ringe størrelse.

Oveni hatten er den billig og let at installere. Det eneste, du skal gøre, er at downloade en app på din smartphone, scanne et par QR-koder og placere dine enheder der, hvor du vil have dem. Så er du færdig. Det bliver ikke enklere end det. Skal man have tre mesh-enheder i alt så løber Google Wifi dog også op i en ret høj pris, nemlig omkring de 2.800 kroner – men det er billigt nok at komme i gang.

For:

  • Simplet set-up
  • Billigt

Imod:

  • Begrænset hardwarekontrol

Pris på Google Wifi:  Fra 1.100 kroner

 

Netgear Orbi

  • Hastighed: 802.11ac 5GHz down: 90.14 Mbps, 2.4GHz down: 93.69 Mbps
  • Forbindelse: 4 x 10/100/1000Mbps Gigabit Ethernet ports (1 WAN + 3 LAN til Router, 4 LAN til satellit), 1 x USB 2.0 port
  • Inkluderede mesh-enheder: 2-4
  • Funktioner: 4GB flash hukommelse, 512MB RAM, AC3000, MU-MIMO ready

Netgear Orbi mesh

Er du villig til at punge ud for din mesh router, så kan Netgear Orbi være et alternativ. Det er en af de bedste mesh routere på markedet og her et lidt mere designmæssigt greb om tingene. I stedet for at få tre identiske mesh-enheder, som man gør med Googles, får man en hovedrouter og en rækker forskellige enheder, man kan placere rundt om i huset.

Har du virkelig brug for et hav af hardwireforbindelser til et hav af værelser og et hav af enheder, der skal kunne være på nettet, er Orbi en god løsning, fordi den har et hav af ethernet-porte. Det er også et rigtigt godt valg, hvis du gamer meget.

For:

  • Fantastisk ydeevne
  • Pænt design

Imod:

  • Dyr

Pris på Netgear Orbi: Fra cirka 2.500 kroner

 

TP-Link Deco M5

  • Hastighed: 802.11ac 5GHz down: 76.69 Mbps
  • Forbindelse: 2 x Gigabit porte per Deco M5 enhed, 1 x USB Type-C port, Bluetooth 4.2
  • Inkluderede mesh enheder 1-3
  • Funktioner: Quad-core CPU, MU-MIMO ready, Router-baseret antivirus, Alexa kompatibel

TP-Link Deco M5 mesh test pris

Her er den billige løsning på at få Wi-Fi ud i hele huset – TP-Link Deco M5. Det er ikke så hurtigt, som nogle af de andre mesh routere, vi præsenterer her, men hvis den teoretiske output ikke er det, der spiller den største rolle, er dette system en mulighed. Den teoretiske hastighed er alligevel mest en teori, og sjældent noget man får i praksis. Enkelt at installere, også for amatøren. En billig og enkel løsning for dem, der ikke behøver have det mest avancerede teknik.

For:

  • Meget for pengene
  • Let at konfigurere

Imod:

  • Langsommere end konkurrenterne

Pris på TP-Link Deco M5: Fra cirka 1.700 kroner

 

Ubiquiti Amplifi HD

  • Hastighed: 802.11AC 5GHz down: 74.1Mbps
  • Forbindelse: 1 x Gigabit WAN, 4 x Gigabit LAN
  • Inkluerede Mesh enheder: 1 x router, 2 x mesh enheder
  • Funktioner: Modulær netværksdækning, moderne design, LCD touchskærm

Ubiquiti Amplifi HD mesh test pris

Elsker du design og æstetik i Apple-stil og gerne vil have enheder af mere chic slags i hjemmet, kan Ubiquiti Amplifi HD være det rette valg. Her er vi også i den dyre ende af skalaen. Systemet har mange fordele, især hvis du har et stort hjem og vil have den fulde kapacitet af dit Wi-Fi over det hele.

Her får du nemlig fuld skrald kraftmæssigt. Bor du lidt mindre, kan dette system virke lidt overdrevet, da du faktisk får mere kraft end du kan udnytte og betaler den ekstra pris for det også. På den anden side får man stil for pengene, og systemet klarer uden tvivl sin opgave.

For:

  • Moderne æstetik
  • Ekstremt kraftfuld

Imod:

  • Dyr

Pris på Ubiquiti Amplifi HD: Fra 2.200 kroner

 

Linksys Velop

  • Hastighed: 802.11ac 5GHz down: 117.46Mbps
  • Forbindelse: 2 x Gigabit Ethernet porte per enhed (1 WAN og 1 LAN port hver)
  • Inkluderede mesh enheder: 1-3
  • Funktioner: Guidet setup, Modulær, Enkel forældrekontrol, Auto-fix

Linksys Velop mesh test pris

Prisen er høj, men systemet har ikke lige så meget kraft som de andre mesh routere her. Fordelen her ligger i stedet i enkelheden ved Linksey Velop. Vil du virkelig have et routersystem, der er simpelt at komme i gang med, så får du det her. Derimod er det nok ikke rigtigt noget for dem, der er lidt mere indsat i det tekniske, af den simple årsag, at systemet er ret dyrt, og at der derfor er andre alternativer, hvis man vil gøre lidt mere selv.

Linksey Velop er en god mesh router for de fleste, og det er helt modulært, så det er bare at snuppe det antal mesh enheder, du skal bruge. Hver af dem dækker op til 185 kvadratmeter.

For:

  • Simpel
  • Enkel setup

Imod:

  • Dyr

Pris på Linksys Velop: Fra cirka 2.000 kroner

Se også: Guide til mesh router / mesh system