Så kom den: Her er specifiaktionerne for Pepsis Android-telefon
Nej, der drejer sig ikke om en tidlig aprilsnar. I oktober dukkede der rygter op om, at Pepsi havde planer om at komme med en Android-telefon i Kina. Nu er rygterne blevet til virkelighed – Pepsi Phone P1.
Det er dog ikke Pepsi, der producerer mobilen – det drejer sig i stedet om, at sodavandsselskabet giver licensen til deres mærke til et andet selskab. Produktionen finansieres via en crowdfunding-kampagne i Kina med målet at indsamle cirka 470.000 dollar inden den 3. december, hvilket svarer til 3,3 millioner kroner.
Se også: Android-mobiler med store rabatter
Pris på 1.500 kroner for Pepsi Phone P1
Hvis kampagnen er en succes, bliver Pepsi-telefonen Pepsi Phone P1 solgt til en pris af cirka 1.500 kroner.
For den pris får man en telefon, der har:
* En 5,5 tommer skærm med 1080p-opløsning
* Octo core systemprocessoren MediaTek MT6592 med en klokfrekvens på 1,7 GHz og grafikdelen Mali 450-MP4
* 2 GB i ram-hukommelse
* Plads til to sim-kort
* Android 5.1 Lollipop
* 13 megapixel hovedkamera
* 5 megapixel videosamtalekamera
* Fingeraftrykslæser
* 4G/LTE, Wi-Fi 802.11 b/g/n, Bluetooth 4.0, GPS
* 3.000 mAh-batteri
Se også: De bedste og billigste mobilabonnementer
Kommer formentlig ikke til Danmark
Pepsi Phone P1 ser ud til at være en habil telefon til en ganske udmærket pris. Men hav ikke for store forhåbninger om at kunne få fingrene i et eksemplar – det er nemlig højst usandsynligt, at telefonen dukker op på markeder uden for Kinas grænser.
Se også: Nyheder og test af Android mobiler