Abduction!: Spillet hvor intet giver mening, men giver mening at spille

Ufoer har af uransagelige grunde invaderet Jorden og har stjålet næsten alle vores køer. Som jordens sidste ko skal du erobre de andre køer tilbage.

Abduction!: Spillet hvor intet giver mening, men giver mening at spille

Jordens modige landmænd har hverken tid eller penge til at sætte efter vores elskede mælkeproducerende dyr, som er blevet tyvstjålet af ufoer, så de sender selvfølgelig den sidste ko, vi har tilbage på jorden af sted for at få de andre tilbage. Rumvæsnerne har åbenbart trukket stykker af jord med op efter sig, da de lettede og på den måde kan vores enlige ko så hoppe sig vej op til sine artfællers redning.

ab

Det er i en nøddeskal ”plottet” i Abduction!, hvor intet giver megen mening, men rigtig god mening at spille. Spillet, som er en kopi af iPhones Doodle Jump (og hundredvis af andre titler), formår at tage det enkle koncept og gøre det et hak bedre.

ab2

For selvom accelerometeret ikke fungerer ligeså godt på Android som på iPhone og grafikken er heller ikke ligefrem PSP-niveau – så er Abduction! et rigtigt godt eksempel på et enkelt spil, som vil gøre ventetiden i toget eller hos lægen til en leg.

Alt i alt er Abduction! et godt lille enkelt spil med masser af tidsfordriv i – og hvor vanedannelsesfaktoren er helt i top.

Abduction!
Karakter: 9 ud af 10
Testet på: Garmin A50
Link: Kan hentes i Android Market