Åbent brev til Helge Sander

Kære telepolitisk ordfører

At IT&Telestyrelsen sammen med ministreret fortsætter med at sende pressemeddelelser ud, der tager udgangspunkt i en statistik der nu er udskudt IGEN, er ikke skræmmende – det er bare endnu et af mange eksempler på, at vi i dette land har en minister, et ministerium og en styrelse der kæmper mod et dårligt image på teleområdet, og i den kamp er man så panisk, at man sender en lind strøm af pressemeddelelser ud, som tager udgangspunkt i en statistik, som ingen ud over ministerens spindoktorer har adgang til – seriøst, døm selv!

Hvis du læser denne, så vil du se, at nu sætter ministreret og styrelsen igen fokus på arbejdsgiverens betalte bredbånd – de kunder er der i dag 270.000 kunder af. Til dette tal skal man lægge alle de kunder, der har en bredbåndsforbindelse efter bruttoløns modellen, og det tal er nok væsentligt større, hvilket betyder, at over 500.000 danske husstande har haft deres arbejdsgiver til at vælge hvilken bredbåndsleverandør de skal have – formoder at det samme gælder for dig som folketingsmedlem.

At ministreret og styrelsen gang på gang fremhæver den høje bredbåndspenetration er ikke en hemmelighed og tilsvarende har de samme mennesker gang på gang beklaget sig over at bredbåndspriserne er højere i Danmark end i mange andre lande. Meget enkelt så kan man sige, at man fra politisk side er stolt over den høje penetration men meget ked af de høje priser – spørgsmålet er hvorfor du som telepolitisk ordfører ikke er blevet orienteret om årsag sammenhæng – jeg ved det ikke, omvendt hvis ministeren og styrelsen ikke vil fortælle dig det, så kan jeg fortælle dig det.

Inden for økonomi findes en lille overset disciplin, som hedder overvæltningsteori. Den går ud på at finde ud af om et subsidium kommer sælger eller køber til gode og i hvilken grad (findes overvæltningsgraden). Uden at gå i dybden er grundreglen, at hvis man giver et subsidium til en monopolist, så vil han beholde subsidiet og ikke give det videre til forbrugerne. Og omvendt hvis der er velfungerende konkurrence på markedet, så er subsidie-modtageren nødt til at give subsidiet videre for ikke at tabe markedsandele.

Medarbejder-bredbånd og bredbånd efter bruttolønsmodellen er et fantastisk eksempel på at et skatte-subsidium til medarbejderbredbånd ikke – i hvert fald fuldt ud – gives videre til forbrugerne (fordi der er et duopol), og desuden betyder det, at priserne bliver højere for de stakkels mennesker, som ikke har adgang til medarbejderbredbånd.

Meget enkelt så betyder de ordninger, du som telepolitiskordfører har været med til at lave, at penetrationen er høj. Men der er rent faktisk kun to leverandører i Danmark, som kan tilbyde virksomheder med medarbejdere, der er spredt over et areal, der udgør mere end to kommuner, og som kun kan vælge mellem en leverance fra TDC eller en fra Cybercity/Sonofon, med mindre de vil fravige det krav, at få alle regningerne for medarbejdernes bredbåndsforbindelse på en faktura. I det virkelige liv hvor jeg arbejder foretrækker mange virksomheder "one stop shop"

Rent praktisk betyder det, at når en virksomhed som Danske Bank eller Folketinget skal købe medarbejder-bredbånd ind, så kan de enten vælge mellem en løsning fra en af de to landsdækkende leverandører eller alternativt købe en løsning ind, der bliver sammensat af leverancer fra et hav af mindre og lokale bredbåndsaktører – hvad tror du virksomheder som Danske Bank og institutioner som Folketinget gør?

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Helge Sander om følgende:

1. Hvilke andre aktører ud over TDC og Cybercity er i stand til at levere en landsdækkende bredbåndsløsning?

2. Har mindre og regionale / lokale bredbåndsaktører en chance på dette marked?

3. Hvor stor en markedsandel har de mindre og regionale bredbåndsudbydere på markedet for medarbejder bredbånd?

4. Betyder bruttolønsmodellen at bredbåndspriserne bliver holdt kunstigt oppe – kunderne ser på netto prisen for ydelsen ikke på brutto prisen?

5. Hvorfor taler ministeren og styrelsen gang på gang om den høje penetration uden at fortælle om årsagen til at vi har den høje penetration i Danmark?

6. Hvorfor udtrykker ministeren og styrelsen gang på gang utilfredshed med høje bredbåndspriser uden at fortælle om årsagen til de høje priser?

7. Har man fra styrelses side foretaget en saglig vurdering af om de statssubsidier der er på bredbåndsområdet kommer forbrugerne til glæde i form af lavere priser?

8. Har ministeren og styrelsen regnet på værdien af det doupol som TDC og Cybercity sidder på når det kommer til medarbejderbredbånd og set på det i relation til værdien af det totale bredbåndsmarked?

9. Har ministeren en plan for hvordan man vil skabe konkurrence på et liberaliseret telemarked hvor politiske tiltag har skabt et duopol?

10. Er der andre områder hvor ministeren har en plan om at skabe tilsvarende doupoler til skade for de frie markedskræfter og forbrugerne?

Jeg kunne nemt tilføje 25 ekstra spørgsmål, omvendt sandsynligheden for at jeg får et svar er temmelig lille, omvendt så har du som telepolitisk ordfører mulighed for at få svar på ovenstående spørgsmål ved at stille dem som §20 spørgsmål til ministeren.