Acer Aspire P3 – bærbar og tablet i ét
Acer er nu klar med Aspire P3 Ultrabook, der skulle levere alle fordelene ved en Ultrabook og som hurtigt kan tranformeres til tablet-tilstand. Man kan således bruger den docket som almindelig bærbar eller bruge den som tablet.
Aspire P3 vejer 1,39 kilo og har en tykkelse på 19,75 mm.
Acer Aspire P3 giver Ultrabook ydelse, så man skulle kunne bruge den som primær computer. Den loves at håndtere mere krævende opgaver som præsentationer og deling af multimedia indhold, og kan også køre flere applikationer, som eksempelvis videokonference, mens man tjekker dokumenter.
Da den har Windows 8, kan Aspire P3 håndtere alle Office-programmer og andre Microsoft-programmer.
Den kommer i to versioner, en med Intel Core i3 og og en med Core i5-processorer og med enten 60 eller 120 GB hukommelse.
Batteritiden er på op til seks timer. Aspire P3 går i dvaletilstand, når skærmen lukkes, og den vækkes til live efter kun få sekunder, når den åbnes.
Chicklet-tastaturet, som er indbygget i rammen er i fuld størrelse. Aspire P3 leveres med en valgfri touch pen, som passer i rammen.
Skærmen er 11,6 tommer med HD-display med IPS-teknologi.
Lyd og billeder kan deles på andre skærme via HDMI-porten. Det indbyggede Aer Crystal Eye HD-kameraet i fronten giver video i 720p. Bagkameraet på fem megapixel tager billeder med højopløsning. Aspire P3 har 60GB eller 120GB SSD(5).
Acer Aspire P3 er tilgængelig fra maj til en vejledende udsalgspris fra 5.499 kroner.