Acer erklærer krig: Ny smartphone med 4,8 tommer skærm

Acer har nu i New York løftet sløret for deres nye topmodel. Det måske mest imponerende ved den nye Android-model er den 4,8 tommer store skærm, der har en opløsning på hele 480 x 1024 pixel.

Acer erklærer krig: Ny smartphone med 4,8 tommer skærm

Acer har siden opkøbet af E-Ten forsøgt sig med flere smartphones, men de er endnu ikke rigitig slået igennem på mobilmarkedet. De giver dog ikke op, og er nu klar med en ny model, der nok skal løfte lidt øjenbryn rundt omkring i mobilkredse.

Storskærm i biografformat

Acer har ikke opgivet navnet på den nye model, men specifikationerne ser ikke ud til at fejle noget. Modellen gør brug af en endnu ukendt version af Android med Acers egen brugerflade lagt ovenpå, og skærmen er på hele 4,8 tommer og har en opløsning på 480 x 1024 pixel, hvilket betyder, at den er i ægte 21:9-biografformat. Det betyder også, at skærmen faktisk ikke er bredere end hvad vi kender fra for eksempel HTC Desire og dens 3,7 tommer skærm. Dog er den selvfølgelig en hel del længere på den anden led.

Photo:

Snapdragon og HD-video

Ud over skærmen skulle modellen have en Snapdragon-processor på 1 gigahertz, turbo-3G, WiFi 802.11n, Bluetooth 3.0 og en HDMI-port, og det hele skulle være pakket ind i en model udført i metal. Kameraet er på 8 megapixel og er assisteret af en fotolampe, og kan naturligvis optage video i HD-opløsningen 1280×720 pixel. Kameraet på fronten til videotelefoni er på 2 megapixel.

Prisen på den nye model er endnu ikke oplyst, men den skulle desværre også først komme på markedet i april måned næste år. Det vides endnu ikke, om vi får den at se herhjemme.