Acer klar med to lækre Windows 8 tablets
Iconia W510 giver tre forskellige indstillinger til alsidig brug. Udover den konventionelle tablet-indstilling, kan den også bruges i en mere produktiv tilstand. Et tastatur kan tilsluttes enheden, hvilket gør den mere praktisk i arbejdsøjemed og forlænger batteritiden med op til 18 timer.
Samtidig kan man rotere tabletten i 295 grader, som skulle gøre den mere ideel til film, web eller Powerpoint-præsentationer.
Desuden har W510 funktionerne Always On og Always Connect-teknologi, så man altid får opdateret for eksempel mail-indbakken, selvom den står i standby-tilstand.
Skærmen er 10,1 tommer stor.
Iconia W700 leveres med en dockning station, som muliggør flere forskellige visningsalternativer. I landskabs-indstilling kan enheden vippes 70 grader for en bedre betragtningsvinkel, eller 20 grader for en mere komfortabel anvendelse.
Desuden kan den anvendes vertikalt til læsning. W700 har tre USB 3.0-porte for tilslutning af eksterne enheder.
W700 er udstyret med en 11,6 tommer stor Fuld HD-skærm og Home Theater til multimedie.
Hverken pris eller lanceringstidspunkt er oplyst af Acer.