Acer: Windows Phone er stadig for risikabelt
Acer kæmper med at skille sig ud på Android-platformen, hvor de har det svært mod store producenter som Samsung, HTC, Sony, Huawei og LG. Det er nemlig på Android-platformen, at disse producenter bruger størstedelen af deres krudt, mens de har overladt Windows Phone til Nokia.
Derfor kunne Acer med lidt held og dygtighed godt skille sig ud på Windows Phone-platformen og Acers europæiske vice-direktør Allen Burnes forklarer i et interview med Pocket-lint, at det kunne være interessant at lave en smartphone baseret på Windows Phone 8, men at det ganske enkelt er for usikkert et kort at spille ud med.
Nokia Lumia 520 test: Hvordan kan noget så billigt være så godt?
Windows Phone er ikke et godt sats for dem i år, lyder det fra Acers europæiske vice-direktør, der også understreger, at volumen er vigtigt for dem, og den kan Android levere i modsætning til Windows Phone.
Burnes mener også, at det er Microsofts ansvar at løfte Windows Phone og bygge branded op selv. Det kan andre ikke gøre for dem.
Burnes forklarer videre, at hele app-delen betyder rigtig meget i en moderne smartphone i dag og han vurderer, at det er en stor barriere for Windows Phone, at man her skal betale for apps, man kan få gratis på Android.