ADSL og WLAN i samme pakke
Det er ærgerligt, at man ikke lever i England. I hvert fald hvis man er helt vild med at være online hele tiden.
For nu lancerer British Telecom ADSL og WLAN i en samlet pakke, hvor man betaler et fast beløb for at være online overalt.
ADSL giver som bekendt hurtigt Internet hjemme, mens WLAN er en trådløs standard, der giver adgang til hurtigt Internet – for eksempel gennem en PDA eller en bærbar computer – uden for.
WLAN antenner – hotspots – sættes i stort tal op overalt i England for tiden: I lufthavne, på cafeer, hoteller og andre offentlige steder. Og fra dette efterår vil WLAN være så udbredt, at den nye pakke kan købes.
SUK…gid man var englænder…