Aura Home: Alarmsystem der afslører ubudne gæster via Wi-Fi

Aura Home er et alarmsystem, der benytter wifi opkoblede beacons til at afsløre ubudne gæster.

Aura Home: Alarmsystem der afslører ubudne gæster via Wi-Fi

Hvis du tænker, at Aura, som vi skriver om her, er hende den danske sangerinde, så får du dig nu en overraskelse. For det er også navnet på et nyt sikkerhedssystem, der kan mærke bevægelse i dit hjem, og det ved hjælp af blot et par ”beacons”.

Alarmsystem via beacons

Det er nemlig det, der er det smarteste ved Aura – systemet benytter nemlig slet ingen traditionelle bevægelsessensorer eller kameraer. I stedet kommer Starter Kittet med to beacons, som du placerer strategisk i dit hjem. Derefter bruger systemet dit Wi-Fi til at aflæse bevægelse inden for en radius af cirka 65 kvadratmeter.

Du kan altså få Aura til at holde øje med huset, når du ikke er hjemme og bruge det til automatisering, når du er hjemme, takket være IFTTT integration.

Se også: Priser på alarmsystemer

Beacons bruger wifi signalet

Mere specifikt bruger systemet altså Wi-Fi signalet, du allerede har i dit hjem. Wi-Fi signalet bevæger sig rundt i rummene og skaber et mønster, der bliver brudt, hvis nogen bevæger sig i rummet. Aura-systemet klassificerer derefter bevægelsen som menneske, kæledyr eller mekanisk.

Ifølge brugsanvisningen er det bare at slutte enhederne i systemet til at downloade appen. Starter Kittet dækker op til 65 kvadratmeter, og har du brug for mere, kan du købe ekstra beacons, op til tre styk. Du kan også tilslutte Aura til dit smarte hjem ved hjælp af IFTTT og kontrollere Auras Scenes ved at tale til systemet med Amazon Alexa eller Google Assistant. Der er altså ingen kameraer eller mikrofoner i dette system, og derfor heller ingen bekymringer om dit privatliv.

Se også: Opkoblet videodørklokke

 

Pris for Aura

Starter Kittet koster omkring 1.500 kroner og og du kan købe ekstra beacons for cirka 700 kroner.

Se også: Nyheder om alarmsystemer