Dansk aktieekspert: Lumia 1020 er skarpt signal til konkurrenterne

Aktieekspert vurderer, at Nokia Lumia 1020 er et klart signal til kunder og konkurrenter om, at Nokia står for noget af den mest innovative udvikling i smartphone-markedet i øjeblikket.

Dansk aktieekspert: Lumia 1020 er skarpt signal til konkurrenterne

Den danske bank Sydbank, der nøje følger Nokias udvikling, fastholder ’Køb på Nokia’ efter lanceringen af Nokia Lumia 1020.

Nokia Lumia 1020 indeholder Nokias mest innovative kamerateknologi og banken hæfter sig specielt ved den hurtige lancering – kunder i USA kan købe telefonen allerede den 26. juli, og i løbet af 3. kvartal i Kina og på flere europæiske markeder.

”Nokia Lumia 1020 er et klart signal til kunder og konkurrenter om, at Nokia står for noget af den mest innovative udvikling i smartphone-markedet i øjeblikket”, lyder det i en kommentar fra Sydbanks Nokia-ekspert Morten Imsgaard.

”Vi har tidligere argumenteret for, at det var afgørende for Nokia at øge hastigheden for nye produktintroduktioner, hvis selskabet igen skulle få succes i smartphone-markedet. Derfor er vi meget positive over for meddelelsen om, at den nye Nokia Lumia 1020 kan købes i USA blot 15 dage efter produktet er blevet præsenteret. Det tyder på, at Nokia-organisationen nu er langt mere strømlinet. Nokia kan flytte produkterne fra udviklingsstadiet til butikshylderne langt hurtigere, end det har været tilfældet tidligere. Det bliver afgørende i en branche, hvor den teknologiske udvikling buldrer af sted, og hvor produkternes livscyklus er meget kort”, uddyber Imsgaard.

Han forventer dog ikke, at Nokia Lumia 1020 bliver Nokias store comeback i smartphone-segmentet.

”Modellen, der er fokuseret på innovativ kamerateknologi rammer efter vores vurdering ikke bredt nok i markedet til at blive Nokias mest sælgende smartphone. Vi ser det til gengæld ikke som noget problem for Nokia. Nokias strategi er baseret på en produktportefølje tankegang, og Nokia Lumia 1020 skal derfor ses som supplement til de seneste produktlanceringer af blandt andet Nokia Lumia 925 og Lumia 928. Efter vores vurdering bliver Nokias samlede produktportefølje væsentlig styrket af introduktionen af Lumia 1020. Modellen viser for alvor både kunder og konkurrenter, at Nokia er blandt de absolut mest innovative smartphone-producenter i øjeblikket. For kunder, der ønsker det bedste smartphone-kamera synes Nokia Lumia 1020 umulig at komme uden om”, forklarer Imsgaard.

Læs vores første indtryk af Nokia Lumia 1020.

Se masser af billeder skudt med Lumia 1020 her.

Se video med Lumia 1020 i aktion her.

Se masser af billeder af Lumia 1020 her.

Se pris for Nokia Lumia 1020 her.

Se masser af tilbehør til Nokia Lumia 1020 her.

Se alle specs for Nokia Lumia 1020 her.