Al skadelig Android-kode skal kortlægges
Projektet kaldes for Android Malware Genome Project, og kan siges at have visse ligheder med projektet der har til formål at kortlægge de menneskelige byggesten.
På samme måde håber forskere ved North Carolina State University at en bedre viden om de mindste bestanddele i vira, trojaner og andre typer skadelig kode skal kunne give vigtig viden om hvordan de fungerer og hvordan de ændres over tid.
Forskerne Yajin Zhou og Xuxian Jiang oplyser at man har gennemført tests med fire almindelige sikkerhedsløsninger til Android-mobiler i slutningen af 2011, og kom frem til at den bedste løsning kun opfangede 79,6 procent af al skadelig kode, som mobilerne udsættes for. Den dårligste løsning fangede blot 20,2 procent.
Ved at beskrive og kategorisere den skadelige kode efter hvordan de installeres på enhederne, hvordan de aktiveres og på hvilken måde, de er skadelige, tror forskerne på at man vil kunne finde bedre sikkerhedsløsninger.