All Controller – spilcontroller til alle enheder

All Controller er det beskedne navn på en ny spilkontrol, der passer til stort set alle enheder: PC, Mac, konsol, mobil og tablet.

All Controller – spilcontroller til alle enheder

Hvis du er gamer og gerne spiller på forskellige enheder, lige fra konsol til computer og mobil, så har du måske flere spilcontroller til at ligge og flyde, men med et nyt Kickstarter-projekt ved navn All Controller, kan man nøjes med bare én spilcontroller.

All Controller skulle virke med stort set alle enheder, der kan bruges til at spille med og selvom vi har set andre enheder som denne, så lader den til at gøre opkoblingen på tværs af platforme rigtig let.

Se også: Gode spil til mobiltelefoner

All Controller virker til alle typer enheder

All Controller kan forbindes til PC, Mac, Android og iOS samt spilkonsoller som Xbox og PlayStation via enten kabel eller bluetooth. For at forbinde den til en konsol, skal man benytte sig af den USB-adapter, der følger med. Den kan bruges til Xbox 360, Xbox One, PlayStation 3 og PlayStation 4.

Derudover har den en skærm, hvor man let kan vælge, hvilken enhed, man vil parre den med – denne skærm virker til at gøre det let rent visuelt at se, hvilke enheder man kan forbinde den til og det skiller den ud fra tidligere produkter som denne.

Designmæssigt ser den okay ud og lægger sig måske mest op af Playstation.

Se også: De bedste mobiltelefoner til spil

All Controller har forlængst nået sit mål på Kickstarter

All Controller er som sagt et Kickstarter-projekt og det har allerede nået sit mål på 75.000 dollars – har i skrivende stund rundet 108.000 dollars – og der er stadig 41 dage tilbage.  Du kan læse mere om projektet her.

Se også: Test af mobilspil