Amazon tilbyder app-afprøvning på computeren
Da Google begyndte at sælge programmer i Android Market, kunne man teste og fortryde købet inden for et døgn. Nu er tidsgrænsen sat ned til 15 minutter, hvilket helt sikkert har resulteret i at flere kunder ikke når at fortryde deres køb, hvis de havde tænkt sig dette.
I Amazons nyåbnede programbutik har man fundet på en anden metode til at løse problemstillingen, så kunderne ikke bliver fanget i samme dilemma. Med funktionen "Test Drive" får man en virtuel Android-telefon på sin computerskærm og med den kan man altså se hvordan programmerne fungerer. Også hos Amazon har man en begrænset periode at bestemme sig i, men den væsentlige forskel ligger i at man ikke risikerer at betale for programmet, hvis prøvetiden løber ud.
Det, som vises på skærmen, minder meget om den Android-emulator, der findes i Googles udviklingsværktøj til Android, men der sker faktisk ikke noget på din egen computer. Programmet afvikles på en server hos Amazon, og computeren viser blot et skærmbillede og afspiller ly, som telefonenen ville have gjort det. Man kan selvsagt ikke anvende funktioner som kamera eller GPS, men bortset fra det, skulle emulatoren fungere ganske fint.