Analytiker: Android vil dominere tablet-markedet i 2014

Præcis ligesom på smartphone-markedet vil Android i løbet af få år overtage scenen fra Apple. Det forudser analytiker.

Analytiker: Android vil dominere tablet-markedet i 2014

Tablet-markedet ser ud til ligesom smartphone-markedet at gå en stor fremtid i møde. Og også ligesom smartphone-markedet skulle Google løbe med dominansen på sigt. Det forudser en analytiker.

Sætter sig på 40 procent af markedet

Apple skulle i øjeblikket sidde på over 90 procent af tablet-markedet med deres iPad, hvis man skal tro Apple selv. Men ifølge Mike Abramsky, general manager i investeringsbanken RBC Capital Markets, vil Android snart overtage føringen på grund af bredere opbakning fra producenter og operatører og ikke mindst billigere tablets fra Asien.

I 2014 skulle Android ifølge Abramsky være dominerende på tablet-markedet og stå for 40 procent af tablet-salget.

Samtidig skulle den samlede omsætning på tablet-markedet vokse fra 59 milliarder kroner i 2010 til 374 milliarder kroner i 2014, altså mere end en seksdobling på fire år. Det skulle resultere i, at der i slutningen af 2014 samlet vil være solgt 185 millioner tablets. Et tal, der i øjeblikket ligger under 20 millioner.

Kilde: BGR

Den videre fortælling

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen holdt fast i sin interesse i tematikken. 25/2/2011 fulgte vi op med artiklen; Samsung på vej med mindre tablet – Læs her. Få også seneste nyt om temaet her.