Anderledes marketing: Nokia Lumia-brugere kan køre gratis i taxi

Det gælder om at være om sig, når det gælder marketing. Og lige netop det gør Nokia i Polen, hvor de tilbyder gratis taxi-kørsel til alle Nokia Lumia-brugere.

Anderledes marketing: Nokia Lumia-brugere kan køre gratis i taxi

Der hersker ingen tvivl om, at viral marketing kan have stor effekt og mange firmaer har prøvet mange forskellige ting i håbet om at ramme ”det næste store stunt”.

Der er mange måder at gribe det an på, for eksempel sådan som Nokia gør det nu.

De tilbyder nemlig alle Lumia-brugere gratis taxi-kørsel i Warzawa, hvis man kan vise, at man har en Nokia Lumia-mobil.

Man kan dog ikke bare stå på gaden og praje en taxi, man skal gøre det via en bestemt taxi-app, nemlig iTaxi.pl.

Man kan også kun benytte sig af tilbuddet med 96 times mellemrum, så man kan altså ikke bare hoppe ind og ud af taxaen dagen lang.

Læs stor test: Sådan er Nokia Lumia 820

Alligevel kunne det her godt lugte lidt af noget, som i hvert fald polske Lumia-brugere vil tale om henover aftensmaden.

Kilde.