Anders Lund Madsen og Anders Breinholt som vodcast hos Blockbuster
Anders&Anders, den populære podcast, kommer nu også i en version i levende billeder som en vodcast.
Værterne Anders Lund Madsen og Anders Breinholt er gået i samarbejde med streamingtjenesten Blockbuster om at udvikle en vodcast-udgave, og fra i dag, og resten af 2017 kan man hente en video-version af hver uges podcast på blockbuster.dk.
Se også: Test: Apps til streaming af serier og film
Bag om Anders&Anders
I vodcasten følger man tilblivelsen af podcasten. Optagelserne foregår torsdag eftermiddag, og inden for 24 timer redigeres og klippes videoudgaven, som kan hentes gratis hos Blockbuster få timer efter, podcasten er sendt ud.
Marketingdirektør Steffen Trannerup, forklarer, at dansk indhold spiller en afgørende rolle for Blockbuster.
Se også: Tv-serier og film i mobilabonnementer
Blockbuster: “Vi prøver noget nyt med vodcast”
”Selvom film og serier er det bærende indhold hos os, så har vi ingen planer om at skulle producere store spillefilm og serier. Men vi vil gerne være en del af den udvikling, der lige nu er i forhold til de klassiske formater og i brugernes adfærd og tv-forbrug. Med Anders&Anders kaster vi os over en ny produktionsform og afprøver et helt nyt format med en vodcast,” siger Steffen Trannerup.
Vodcasten kan downloades fra blockbuster.dk/anders. Første episode ligger klar allerede nu.
Se også: Nyheder om streaming