Android 10 på vej til Nokia 7.1 og i januar yderligere fem Nokia-telefoner

Nokia er i gang med at rulle Android 10 ud til sine telefoner og nu kommer turen til Nokia 7.1 - til januar får yderligere 5 Nokia-telefoner Android 10.

Android 10 på vej til Nokia 7.1 og i januar yderligere fem Nokia-telefoner

For nogle måneder siden offentliggjorde HMD Global et skema over Android 10-opdateringer til Nokia-telefoner. For et par dage siden var det Nokia 9 PureView og Nokia 8.1s tur til at få sine opdateringer til Android 10, og samtidig kom der datoer for opdateringer af yderligere Nokia-modeller.

Det skete ved lanceringseventet for Nokia 2.3, hvor Pranav Shroff fra HMD fortalte, at der allerede i næste uge kommer en opdatering til Android 10 til Nokia 7.1. Derefter er det Nokia 6.1, 6.1 Plus og 7 Plus’ tur, og det kommer til at ske i januar.

Senere i januar følger Nokia 6.2 og 7.2 trop. Derefter følger opdateringerne det skema, vi tidligere har set.

Se også: Nyheder om Nokia