Android 2.2 stormer frem

Ifølge den seneste statistisk fra Google er der nu den nyeste version af deres styresystem på over en tredjedel af alle Android-mobiler.

Android 2.2 stormer frem

Fragmentering, det vil sige at forskellige modeller kører forskellige udgaver af styresystemet, har været en af de klager, der har været mod Google og dets smartphone-styresystem Android. Ikke mindst fra konkurrenter som Apple med Steve Jobs i spidsen.

Ifølge den nyeste statistik fra Google, ser det dog ikke så slemt ud.

Android 2.1 og 2.2 tager teten
Den seneste statistik, der er baseret på de Android-mobiler, der har været på Android Marked i to uger op til 1. november, viser nemlig, at hele 36 procent nu gør brug af Android 2.2, der er den nyeste udgave af Android. Den mest brugte version er dog Android 2.1, der findes på næsten 41 procent af Android-mobilerne. Til sammen udgør disse to nyeste versioner, der begge er udkommet i år, altså 77 procent eller mere end tre ud af fire Android-mobiler.

De ældre versioner forsvinder

De to ældre versioner, Android 1.5 og Android 1.6, har en andel på henholdsvis 8 og 15 procent, mens Android 2.0 fuldstændig er gledet ud af billedet. Med Sony Ericssons opdateringer af sine Xperia-modeller fra Android 1.6 til Android 2.1 inden årets udgang, ser det ud til, at de to nyeste versioner af Android vil være at finde på en endnu større andel af Android-mobiler inden for kort tid.

Kilde: Android Developers