Android 3.0 kommer til marts

Den næste version af Googles populære styresystem Android går under navnet Honeycomb og skulle komme til marts sammen med en række nye Android-tablets i både 7 og 10 tommer.

Android 3.0 kommer til marts

Så sent som i starten af denne måned præsenterede Google den seneste version af deres smartphone-styresystem, nemlig Android 2.3. Men vi behøver ikke vente mere end et par måneder, før næste version er klar.

Honeycomb til marts

Det taiwanske site DigiTimes beretter nemlig nu, at Google vil udgive den næste version af Android i marts måned. Den næste udgave går under kodenavnet Honeycomb og får formentlig det officielle navn Android 3.0.

Android Honeycomb er særligt udviklet med henblik på tablets eller tavlecomputere, og Google har også allerede givet et smugkig på den nye version på en kommende tablet fra Motorola. Men Motorola er langtfra de eneste, der er på vej med en tablet med det nye styresystem.

Asus og MSI med Tegra 2

Både MSI og Asus skulle også være på vej med tablets med Android Honeycomb. Flere af dem skulle være baseret på Nvidias Tegra 2-platform, der blandt andet indeholder en dual-core-processor. Og så skulle der i øvrigt være modeller med skærme på både 7 og 10 tommer, så man selv kan vælge, hvilken skærmstørrelse man vil have.

Kilde: DigiTimes

Historiens videre forløb

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. Redaktionen kørte videre med bolden. 20/12/2010 fik historien nyt liv med et indlæg omkring 12 mobile overraskelser i 2010Klik her for den efterfølgende artikel.. Se også de seneste nyheder om emnet her.