Android 4.0-opdatering på vej til Motorola RAZR

Motorola har udskudt opdateringen et par måneder, men nu skulle amerikanerne endelig være på vej med Android 4.0 til RAZR.

Android 4.0-opdatering på vej til Motorola RAZR

Systemopdateringen til Android 4.0 for Motorola RAZR har fra begyndelsen været planlagt til årets andet kvartal, men det har været et løfte, som Motorola ikke har kunne holde. Forleden opdaterede man hjemmesiden, så der nu står at opdateringen forventes i tredje kvartal, og netop nu skulle den gerne være på vej ud til forbrugere med den internationale udgave af telefonen.

Opdateringen opgraderer systemsoftwaren fra Android 2.3 til Android 4.0.3, og det betyder at RAZR-brugere endelig får adgang til mange af de nye funktioner og forbedringer i Android 4.0. En komplet liste over ændringer i Android 4.0 kan findes på dette link.

Opdateringen indeholder fortsat Motorolas tilpasninger af systemet, og det betyder bl.a. at man har en låseskærm med genveje til kamera og beskeder.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver Motorolas ICS-opgradering

Det lader til at udrulningen af Android 4.0 til RAZR er en anelse tilfældigt, og derfor er det svært at sige om opdateringen er kommet herhjemme endnu. Alt tyder dog på, at den kommer inden længe. Selve opdateringen fylder omkring 150 MB, så det anbefales at hente den via WiFi.