Android-app til hackere – vil du misbruge den?

Der findes masser af Android-apps, der beskytter mod skadelig kode. Apps udviklet til at at fungere som hacker-værktøj er mere usædvanlige, men nu kommer der en brugervenlig en af slagsen. Vil du misbruge den?

Android-app til hackere – vil du misbruge den?

Ideen med Android Network Toolkit, eller Anti, som app’en også kaldes, oplyses at være, at alle let skal kunne finde svage punkter i ens eget IT-miljø med henblik på at fikse dem.

App’en bruger Wi-Fi til at lede efter computere eller mobiltelefoner, som kan udsættes for ulovlig indtrængen eller som kan blive smittet med skadelig kode. Blandt de enheder, som kan angribes, er jailbreakede iPhones, en række Windows-computere og Android-mobiler med ældre versioner af Android, oplyser forbes.com.

App’en kan også bruges som falsk hotspot, som folk kobler deres computer eller mobil op til, hvor ved man så kan få indblik i al den trafik, som brugere henter og sender, mens de tror de er koblet op på et rigtigt hotspot på for eksempel cafeen.

Det kræver ingen hacker- eller IT-kendskaber ud over det sædvanlige for at bruge app’en. Når den har fundet en enhed eller et netværk, som kan angribes, får man en række valgmuligheder vist frem. Så vælger man det type angreb, man ønsker at udføre. Forbes.com har talt med flere sikkerhedseksperter som roser app’en for dens enkelthed og funktioner.

Sikkerhedsfirmaet Zimperium, som har udviklet app’en, har udviklet app’en i god hensigt, men det er næppe en garanti for, at den ikke vil blive brugt i ond tro.

App’en bliver sluppet løs i Android Market i løbet af denne uge, oplyser forbes.com.