Android-brugere, glæd jer: Nu kommer spillet Badland

Undertegnedes absolutte yndlingsspil lige nu er det simple og uhyre flotte Badland. Hidtil er det kun kommet til iOS, men kommer nu også til Android og BlackBerry.

Android-brugere, glæd jer: Nu kommer spillet Badland

Spillet Badland, der findes til iOS, altså iPhone og iPad, er det spil, undertegnede spiller allermest lige nu. Det er et simpelt, men forrygende flot og fængslende spil, hvor man bare lige er nødt til at tage en bane mere…

Desværre er det kun iOS-brugere, der har haft glæde af spillet, men nu skulle det være på vej til Android og BlackBerry 10. Det oplyses dog ikke, hvor det prisvindende spil kommer, kun at det sker på et tidspunkt.

Det er samtidig lidt underligt, hvorfor spillet ikke kommer til Windows Phone, som trods alt spås større fremtid end BlackBerry.

Læs test af spil til smartphones her.

Du kan se her, hvad du har at glæde dig til, hvis du er Android-ejer. Er du iOS-ejer, kan lide at spille og ikke har hentet spillet, så er det bare med at komme i gang. Det er de 13 kroner værd, som det koster – synes jeg…