Android er nu fem gange større end iOS
Analyseselskabet Gartner har samlet salgstallene for smartphones i årets tredje kvartal, og Googles mobile styresystem har nået sin hidtil højeste markedsandel.
Med hele 72,4 procent af markedsandelen for årets tredje kvartal, ligger Android sig i spidsen på en klar førsteplads. Der blev solgt næsten 122,5 millioner Android-enheder i kvartalet, og kun 46,7 millioner enheder med øvrige systemer.
På andenpladsen finder vi iOS med sine 23,5 millioner solgte enheder og en markedsandel på 13,9 procent. Det er altså mere end fem gange lavere end Androids markedsandel i kvartalet.
LÆS OGSÅ: Android-tablets bliver større end iPad næste år
Symbian-platformen er stadig at finde på listen i årets tredje kvartal, men markedsandelen på 2,6 procent er markant lavere end hvad den var for blot et år siden. Her lå systemet nemlig på 16,9 procent af markedet, hvilket dengang var mere end hvad iOS kunne præstere.
Microsoft er rykket frem til en markedsandel på 2,4 procent fra 1,5 procent sidste år. Samlet set blev der solgt lige over 4 millioner Windows-mobiler i kvartalet.