Android-fejl gør kodeord værdiløse

Har du Android 5.0 Lollipop og kodeord på din låste skærm? Så er du i risikozonen, efter en ny fejl er opdaget.

Android-fejl gør kodeord værdiløse

Android 5.0 har haft sin andel af fejl og sikkerhedshuller og bare for at krydre det lidt ekstra, er en ny variant opdaget.

Sådan kommer man uden om kodeordet

Det hele bygger på, at uvedkommende kan komme fordi din låste skærm, hvis du har kodeord som lås, altså ikke pinkode eller grafisk kodeord.

Hvis uvedkommende stryger kameraet frem på den låste skærm for derefter at taste en lang kode ind, crasher det hele åbenbart, fordi kodeordet er for langt, og den indtrængende får fuld adgang til din telefon.

Se også: Sammenlign priserne på mere end 300 mobilabonnementer

 

Nexus har fået opdatering

Det hele siges at fungere på enheder med Android 5.0 og 5.1, men dem med Nexus-modeller skal allerede have fået en sikkerhedsopdatering, der har klaret problemet.

Hvordan det ser ud hos andre producenter med sådan en opdatering, er dog mindre klart.

Se også: Derfor bør du bekymre dig om IT-sikkerhed på mobilen

 

Stop med kodeord for en sikkerhedsskyld

For en sikkerheds skyld kan du jo helt enkelt stoppe med at bruge kodeord til den låste skærm og i stedet bruge pinkode eller grafisk kodeord, hvis din Androidtelefon ikke er en Nexus-model.