Android giver endnu billigere laptops
De mest brugte processorer i mini-laptops i dag er ellers Intels Atom-processor. Men Freescale vil altså i stedet bruge deres egen, som ganske vist ikke har helt samme processorkraft som Intels, men til gengæld giver længere levetid til batteriet.
Derudover er den billigere og har samtidig en lavere varmeudvikling, hvilket betyder, at man kan spare på blæserkraften i computeren.
Samtidig er i.MX515 faktisk baseret på teknologi, der indtil nu kun er brugt i mobiltelefoner. Det bliver derfor meget interessant at se, hvad teknologien kan udrette i en computer. Hvad der også er interessant for mobil-entusiaster er, at computeren skal benytte Googles Android-teknologi til styresystem i samarbejde med diverse Linux-produkter. Derudover skal den i øvrigt kunne benytte sig af det mobile 3G-netværk.
Freescale udtaler til nyhedsbureauet Reuters, at prisen forventes at blive i omegnen af 100 dollars og at deres nye tiltag vil komme på markedet før jul.