Android, iPhone, Meego, Symbian eller Windows Phone – hvilket styresystem er til kvinder?
_Side 6 – Samlet konklusion_
Samlet konklusion
iPhone er flot og nemt, når man først er kommet i gang. Det krævede en del tålmodighed at sætte den op, men det er nok glemt efter en uges tid. Der er flotte grafiske effekter, når man åbner og lukker programmer, men udseendet er også ”business as usual” – der er ikke meget nyt under solen.
Meego er friskt og frækt at se på, og styringen føles sjov. Det store minus er mangel på apps.
Windows er også et frisk pust og kan tiltale dem, som er blevet trætte af iPhone eller vil prøve noget nyt.
Android kommer ikke med de store nyheder på layoutfronten, men internetoplevelsen er god, og der er mange tilpasningsmuligheder. Det er svært at kåre en vinder, for der er gode ting i flere af dem. Drømmesystemet ville være en kombination af Meegos swipe-funktion og flotte ikoner, iPhones lækre grafiske overgange og brugervenlighed, Androids tilpasningsmuligheder og fede apps og Windows’ lækre mailprogram og nytænkning af styresystemet.
Så er jeg en æblepige? Nej, ikke kun.