Android klapmobil LG Wine Smart kommer måske til norden

LG vil lokke europæiske nostalgikere med deres nye klaptelefon, LG Wine Smart. Og LG siger, at de overvejer, at tage den ind i Norden også.

Android klapmobil LG Wine Smart kommer måske til norden

Klaptelefoner med Android er lige så sjældne på det danske mobilmarked, som solen på en dansk sommer. Sidst vi så noget i klap-kategorien, var det Doro Phoneeasy 632, men den havde ikke Android og imponerede heller ikke i testen. LG ser dog ud til at ville ændre lidt på udbuddet med LG Wine Smart, en efterfølger til sidste års model, der først blev introduceret i Sydkorea.

Se også: Den billigste LG G4

Klapmobil med Android 5.1

Telefonen kører Android Lollipop 5.1.1 med en quad core processor på 1,1 GHz. Der er 4 GB hukommelse, og telefonen understøtter Micro SD-kort for dem, der har brug for mere lagerplads.

Multitasking får hjælp af 1 GB RAM og telefonen understøtter både LTE og Wi-Fi. Telefonen kan desuden kommunikere med andre enheder via Bluetooth 4.1 og understøtter USB 2.0. Hele pakken holdes i live af et batteri på 1.700 mAh, og al hardware vejer totalt 143 gram. Målene er 117,7 x 58,7 x 16,6 millimeter.

Se også: Det billigste mobilabonnement

 

Rigtigt tastatur

Tastaturet med cifre er tre taster bredt og fire taster højt. Udover de knapper er der også genveje til kameraet, kontaktlisten, sms’er og samtaler.

Der er også kapacitive knapper, som vi ikke ved meget om, men de burde erstatte knapperne til Tilbage, Hjem og Menu.

 

Sikkerhedsfunktioner

 

Producenten har inkluderet Safety Care i telefonen, en app, der automatisk giver dine kontakter besked i forskellige situationer. Appen kan for eksempel sende information om, hvor man befinder sig, til udvalgte kontakter, når man lige har ringet til et nødnummer.

Se også: Det billigste mobilabonnement med fri data

LG overvejer at få den til norden

Susanne Persson, Norcis PR Manager, siger til Mobil, at de overvejer at få den til Norden, men at mere information kommer, hvis og når det bliver besluttet. Hvilke operatører, der skal sælge telefonen, og til hvilken pris, bliver oplyst ved den lokale lancering.