Android står på 42% af smartphones i USA
Med Android installeret på 41,8 procent af de 80 millioner smartphones i USA, er der ingen tvivl om at den lille grønne robot har overtaget føringen og nu har et kæmpe forspring. På andenpladsen finder vi Apple, der med sine 27 procent af markedet, har formået at gå frem med et procentpoint i løbet af det forrige kvartal. Android gik frem med 5,4 procentpoint i samme periode.
RIM ligger på tredjepladsen med 21,7 procent af markedet, og er faldet med 4 procentpoint i løbet af det forrige kvartal. Microsoft har med sine 5,7 procent af markedet også mistet markedsandel, dog kun med et enkelt procentpoint. Symbian kommer ind på en femteplads med sølle 1,9 procent af det amerikanske smartphonemarked.
Hvis man kigger på fordelingen af mobilproducenter i USA, er det Samsung der ligger i front med 25,5 procent af markedet. LG står for 20,9 procent, mens Motorola er på en tredjeplads med 14,1 procent. Apple finder vi på en fjerdeplads med 9,5 procent af markedet, og RIM ender med sine 7,6 procent på en femteplads. Fordelingen af mobilproducenter er baseret på samtlige mobiler i USA, og ikke kun smartphones.
234 millioner amerikanerne – i alderen 13 år eller ældre – brugte ved udgangen af juli måned en mobiltelefon.
Kilde: comScore