Android taber terræn til iOS og Windows Phone på det europæiske marked
Den totale markedsandel for Android i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Storbritannien nåede totalt op på 72 procent i årets tredje kvartal, ifølge analyseselskabet Kantar Worldpanel Comtech.
Android dominerer stadig salget i ovennævnte lande, men de nye tal viser, at både iOS og Windows Phone går frem, mens Googles mobile styresystem altså taber og går 3,3 procentpoint tilbage.
Se også: Bedste priser på iPhone, Android og Windows Phone
Både iOS og Windows Phone vokser
Tallene for iOS og Windows landede på henholdsvis 16,2 og 10,6 procent, hvilket er en stigning på 2,4 procent for Apples system og 1,6 procent for Microsoft sammenlignet med tilsvarende periode sidste år.