Android-tablets stormer frem
Google var længere tid end Apple om at gøre deres store entré på mobilmarkedet, men de fik hurtig gang i salget og sidder nu på en rigtig stor del af smartphone-markedet. Og måske går det ligesådan på tablet-markedet.
Apple tog tablet-markedet med storm med deres iPad, og får blot et år siden var mere end ni ud 10 solgte tablets en iPad. Men i løbet af det sidste års tid er der begyndt at dukke flere tablets med Android op, og det begynder nu for alvor at kunne ses i salgsstatistikkerne.
Tre ud af 10 er med Android
Ifølge en ny rapport fra analysebureauet Strategy Analytics står Android-tablets nemlig nu for 30 procent af salget, hvilket er mere end en tidobling i markedsandel i forhold til for et år siden. iPad skulle til sammenligning nu kun stå for lidt over 61 procent af tablet-salget, men målt i antal er de dog stadig gået frem, da det samlede tablet-salg er vokset betragteligt.
Ud over iPad og Android-tablets, der altså nu udgør langt størstedelen af det samlede salg, skulle der være forskellige versioner af Windows på knap fem procent af de solgte tablets, mens RIM’s PlayBook skulle stå for lidt over tre procent.
Kilde: BGR
Mere om emnet
Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på historien. 21/7/2011 kørte vi en historie med fokus på Er dette HTC’s 3D-tablet? – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .