Android vælter BlackBerry i USA
Google Android fortsætter himmelflugten og styresystemet har nu for alvor sat sit præg på det amerikanske marked, hvor Research In Motions BlackBerry gennem lang tid har været den mest anvendte brugerflade.
Ifølge hjemmesiden comScore har Android nu rundet 33 procent af det amerikanske marked, mens BlackBerry sidder på 28,9 procent. Apple besidder stadig 3. pladsen, men de to på toppen har byttet plads i forhold til opgørelsen fra november 2010. Her stod der Android på 26 procent, mens BlackBerry havde en amerikansk markedsandel på hele 33,5 procent.
Apple sidder på 25,2 procent mod 25 procent tilbage i november, og Microsoft er gået lidt tilbage – fra 9 procent til 7,7 procent.
I alt regner man med, at 69,5 millioner amerikanere har en smartphone.
Stadig flest Samsung
I samme rapport har man også kigget lidt nærmere på, hvilke enheder der bruges i det amerikanske, og her er det forsat Samsung, som med 24,8 procent fører over LGs 20,9 procent store markedsandel. Motorola har omkring 16 procent, RIM har 8,6 procent af markedet, mens Apple i afrundede tal tager sig af de sidste 7,5 procent.
Kilde: