Anti-virus snart til mobilen

Macfee og NTT DoCoMo er på vej med et anti-virus program til mobilen.

Anti-virus snart til mobilen

De to virksomheder har siden maj 2002 arbejdet sammen om at udvikle scannings-teknologi til multimedier, blandt andet e-mail. Nu kan de imidlertid meddele, at den første nøglekomponent til antivirus-beskyttelse af mobiltelefoner er parat. I slutningen af 2004 forventes det endelige antivirusværktøj, der er baseret på McAfee sikkerhedsteknologi, at være inkorporeret i NTT DoCoMo’s mobiltelefoner, mens en del af den nye teknologi planlægges at blive stillet til rådighed for internationale standardiseringsorganisationer.

De nuværende mobile netværk er forholdsvist sikre, fordi der er tale om lukkede netværk. Imidlertid vil fremtidens mobile services ekspandere globalt samtidig med, at arkitekturen i mobiltelefonerne bliver standardiseret. Konsekvensen er, at det mobile miljø i stigende grad bliver sårbart mod angreb. Løsningen er ifølge Network Associates både at sikre mobilnettet og selve mobiltelefonen, så man bruger to tilgange, der komplementerer hinanden.

Opfølgning på historien

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. Redaktionen gik videre med historien. Efterfølgende d. 30/11/1999 publicerede vi artiklen Anti-virus snart til mobilen – Nyheden kan læses her. Seneste nyheder om teknologi findes her..