App Store vs. Android Market: Det endelige opgør

En smartphone uden apps er ingen smartphone. Apples App Store var den første af sin slags, men bliver nu bidt i haserne af især én konkurrent. Der er selvfølgelig tale om Android Market, og nu er spørgsmålet, om App Store stadig kører forrest i feltet i den gule trikot, eller om Android Market allerede har overhalet indenom. Vi har testet.

App Store vs. Android Market: Det endelige opgør

_Side 2 Apps – Installation_

Se masser af screenshots fra App Store og Android Market i galleriet ovenfor!

Apps – Installation:

App Store: I App Store vejer hensynet til brugervenlighed tungt. Uanset om en app koster penge eller er gratis, så vælger og downloader man den i App Store med ét klik, og når app’en er downloadet, så er den også med det samme installeret på din iPhone, iPod eller iPad. Omvendt får man ikke meget information.

Man kan eksempelvis ikke se, hvor meget en given app fylder, ej heller får man noget at vide om, hvorvidt app’en kræver adgang til internettet, GPS, adressebog eller andet for at fungere, før man installerer den. Karakter: 4/6

Android Market: Der bør ganske enkelt ikke være så meget som et lille benspænd, når man vil installere en app på sin mobil, hvad enten det er iPhone eller Android. Og der er da heller ingen i Android Market. Man kan hente et program ned direkte fra mobilen, det gør de fleste nok, eller via www.market.android.com.

Gør man det via websitet, hentes app’en automatisk ned til mobilen. Man får oplyst, hvor meget programmet fylder og man skal også godkende, at app’en må bruge internet, GPS og andet, inden man installerer. Karakter: 5/6

 

Opdateringer på sagen

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på sagen. Efterfølgende d. 23/5/2011 publicerede vi nyheden; Gartner: Windows Phone 7 er stadig lunken – Læs fortsættelsen her. De sidste nyheder om temaet finder du her.