App-test: 3 smarte nyhedslæsere til iPhone og iPad

iPhone og specielt iPad har alle muligheder for at blive ens primære nyhedskilde – i hvert fald med den rigtige nyhedslæser.

App-test: 3 smarte nyhedslæsere til iPhone og iPad

Flipboard

Det ville være forkert at kalde Flipboard for en nyhedslæser. For det er meget mere. Flipboard bliver beskrevet som et personligt socialt magasin.

Her kan man se statusopdateringer og billeder fra vennerne på Facebook og Twitter. Det hele bliver præsenteret i et lækkert magasinformat, hvor man kan bladre gennem indholdet, som om det var en e-bog.

Det er måske ikke den mest effektive metode til at få overblik over en stor mængde information – men det ser flot ud og skaber en mere afslappet læseoplevelse, som passer rigtig godt til sofacomputeren iPad.

flipboard1

Allerede på den første side bliver man mødt med et billede, der er hentet fra en af nyhedskilderne eller fra sociale netværk. På den næste side kan man så tilføje sine egne indholdskilder som sektioner.

Det kan være alt fra en nyhedstjeneste til en blog. Flipboard har ikke så mange funktioner som andre RSS-læsere, og det tager tid at klikke sig gennem de forskellige sektioner.

flipborad2

Derfor kan programmet heller ikke erstatte en konventionel nyhedslæser. Men det er et sjovt og gratis supplement, som giver en meget unik oplevelse.

Til: iPad

Karakter: 8/10

Pris: Gratis