App-test: Fallout Shelter

Fallout Shelter giver freemium til mobiltelefoner i et ret standardiseret format. Nu er det kommer til iOS - læs test af Fallout Shelter.

App-test: Fallout Shelter

Hvis en af de tidligere dele i Fallout-serien kommer i sin helhed til mobilt format, vil den halve spilverden gøre i bukserne af spænding, omtrent som da Square annoncerede et remake af Final Fantasy VII for nylig.

Det her er dog ikke et sådant tilfælde, men noget betydeligt mere simpelt og langsomt.

 

Klassisk freemium-spil

Fallout Shelter er et klassisk freemium-spil, der på mange måder kan beskrives som en oppiffet Tiny Tower.

Du skal bygge en af spilseriens velkendte atombunkere, eller vaults, og både udvide, bygge ned og skue udad. Udvide gør du selvfølgelig ved at bikse bygninger sammen, som frokoststue eller renseværk, for derefter at befolke dem med arbejdere.

Hvert rum har forskellige krav, og de forskellige indbyggere er gode til forskellige ting. Bygge nedad gør du ved at sætte elevatorer op, der kører ned i jorden for at udvide din bunker.

Skue udad gør du ved at sende folk ud på opdagelse i ødemarken. Går det for langsomt, hvilket hele spillet af en eller anden ukendt årsag gør, kan du købe madpakker for rigtige penge, hvor du kan finde forskellige typer bonusgenstande, der hjælper dig fremad.

Fallout Shelter humor

Kan du godt lide Fallout, vil du garanteret falde for det her, da det myldrer med referencer og Fallout-humor over det hele. Men skal vi have de skrappe briller på, er det hele meget et freemium-spil efter standardskabelonen, der udover at være ret flot ikke giver noget ekstra udover temaet.

Fallout Shelter

Styresystem: iOS
Version (iOS): 1.0.2
Udvikler: Bethesda
Pris (iOS): Gratis (in-app køb)
Karakter: 6/10